En kvinde i en mandeverden, eller omvendt?

onsdag den 22. december 2010

Onsdag.


Hej allesammen.
Nu snakker jeg jo meget om at jeg er gulvlægger, og gør-det-selv entusiast. Og det er sandt, jeg nyder virkelig at sætte mit eget personlige præg på mit hjem. Og så var det at jeg tænkte, at jeg da lige kunne dele nogle billeder med jer? Her kommer de så, nogle af de succesfulde ting jeg har begivet mig i kast med herhjemme.. 

 
Her ser vi et sofabord Lars havde fra sin gamle lejlighed, som jeg liiige synes skulle piftes lidt op. Og det blev den så. Noget hvid maling og nogle mosaikfliser, virkelig ikke særlig svært at lave, og det tog ikke meget mere end en times tid. Vi har meget glæde ved det bord (:



Her er igen nogle af de mosaikfliser vi brugte til bordet. De er sat op hele vejen langs køkkenbordet, og det ser bare skidefedt ud, og er supernemt mht. rengøring osv.



 Dette er vores vindueskarm i den store stue, selvfølgelig lavet af hetrogen vinyl (jeg er jo gulvlægger) (: Super nemt at lave, og når jeg er blevet træt af at se på det, skifter jeg det bare ud.

















Vores badeværelse. (lågerne er malet i RAL 9005 og håndklæde-krogene er fra en eller anden designer, jeg har glemt hvad hedder (:





















Det her er ret skægt, for jeg faldt en dag over nogle billeder af nogle fisk på internettet, som jeg bare måtte hænge op! De er simpelthen geniale, og så dækker de også nogenlunde for de gamle huller i væggen efter en nedtaget svævehylde (:
Spøg til side, de hænger i vores ''master bedroom'' og jeg bliver altid så glad, når jeg åbner øjenene om morgenen og ser dem (hvis det ellers er lyst når jeg vågner)






Her ser vi et billede af vores gang, som indtil i sommers var belagt med gulvtæppe. Da gulvtæppe bare IKKE er praktisk, når man har tre katte og en mand, der ikke altid husker at tage skoene af før han går ind, besluttede jeg mig for at lægge trægulv. Og sikke dog det har pyntet, det er også skiderart at man kan vaske gulv, og desuden fornøjer jeg mig meget med at kigge på det hver dag.

Planten i hjørnet er en egføj (tror det er sådan det staves), og vi joker meget med at det er vores kærligheds-træ. Vi har haft den ligeså længe vi kan huske, og den trives bare super godt, og er super nem at have med at gøre. Og desuden forvandler den mit kedelige hjørne til noget grønt og rart (:

Kattene synes også den er skæg at daske til, og det er ikke sjældent man må rejse den op efter en hård slåskamp (: 



 Her ses gangen så fra en anden synsvinkel. Så er der ikke mere at sige om den sag (:
















 Lige til sidst vil jeg gerne vise mit sidste projekt. Lars har puslet med alle kablerne, så de ligger ligeså fint nede i deres bakker, og ikke flyder nogle steder. Jeg har hængt hylder op, og lagt nyt tæppe (EGE highline) og jeg må godt nok indrømme - jeg ELSKER det tæppe! Ikke nok med at det er super rart at gå på, var det SÅ nemt at arbejde med, og det blev skåret perfekt til! Jeg arbejder ofte med EGE tæpper, og for s*t*n de er bare super! Det kan ikke forklares med ord! 



 Vi arbejder på at få råd til et større tv, men den evige diskussion om hvorvidt det skal være samsung eller panasonic dulmer stadig. Tsk tsk tsk.. Mænd og ders tænken praktisk... Suk... (:

























Lige til sidst et billede af Mourice, vores lille killing, der ligger og bobler. Ærlig talt så tror jeg hun er ligeglad med om kablerne hænger ordentligt, om tæppet er skåret perfekt til, eller om håndklædeholderne er designer-varer. Hun er en fantastisk dejlig, hyggelig lille huskat, og vi elsker hende meget højt, ja faktisk ligeså højt som vores andre to katte.

Det var ordene og billederne for i dag, nu vil jeg gå i seng. God onsdag aften allesammen! 

mandag den 20. december 2010

Jul?

Hej allesammen.
Så er det blevet mandag, det er vist den 20. eller sådan noget. Jeg forstår virkelig ikke hvorfor alle folk er sådan oppe og ringe over julen? Vi ved den kommer hvert år, og minsandten om ikke også den kommer på samme tid som sidste år, og alle de andre år? Juleræs, julemad, jule TV, juleradio.. Voherre..
Det er såmænd ikke fordi jeg har noget imod julen, nej du.. Jeg ELSKER jul. Specielt den her jul, for i år skal jeg fejre voherres fødselsdag (eller dødsdag eller hvordan det nu er) med min svigerfamilie, og mildt sagt, er det simpelthen bare fantastiske. Men ærlig talt. Hvorfor kommer julen egentlig bag på os alle sammen? Hvad er det egentlig der får os til at stresse sådan over nogle glemte julegaver?

Er menneskeheden virkelig blevet så materialistisk, at det eneste julen går ud på er gaver? Personligt giver vi ingen gaver (jo måske til min lille lillebror, men det er da kun fordi han ikke forstår den økonomiske situation i at være lærling). Egentlig tror jeg, hvis jeg kunne, at jeg havde brugt flere tusinde kroner - ja endda måske titusinde kroner på gaver, men af ren stædighed (og vi har heller ingen penge) må jeg holde igen.

Noget heeeeelt andet er ... Vi kom til at snakke om bidrag til afrika og andre fattige lande i dag på arbejdet. Og normalt ville såddan omstændighed være umulig at diskutere med gulvlægger-mænd, men de gav mig lidt at tænke over. Hvordan i hele hulen kan det være vi spenderer så mange penge på dem der har det skidt, når vi selv har det skidt? Hvad liiiige med at få styr på vores egen økonomiske situation først? Selvfølgelig skal vi hjælpe hvor vi kan, men hvorfor kan vi ikke hjælpe os selv først??

Ud over det mundbræk har det været en fantastisk dag på jobbet, Brian (den anden lærling) og jeg ownede det skidt! Måske er jeg ikke så dårlig, som jeg nogen gange gør mig selv til? Jeg tør æde min gamle hat på, at når jeg kommer ligeså langt hen i læretiden, som Brian er, er jeg ligeså dygtig som han er. (han er virkelig sej, han burde gøres til svend med det samme)

Anyways - sidste melding herfra - JEG ELSKER MIT ARBEJDE!!!

Glædelig jul (: (: (:

søndag den 19. december 2010

God start på morgenen.

Godmorgen allesammen.
Det er weekend, og det betyder man kan sove længe og virkelig udnytte hele varmen fra dynen. Det kan jeg normalt også, det fik jeg bare ikke lige lov til i dag. Vi havde aftalt i dag at Lars (min kæreste med kørekort) ville køre ned på tanken og købe cigaretter før han tog på arbejde. Det er også super dejligt og rart at have sådan en sød kæreste, som gider sådan noget, men her kommer problemet. Mit dankort er i mellemtiden blevet væk! Lars har før spøgt med at vi har spøgelser, men har aldrig rigtig troet på det før nu. Jeg er et meget forudsigeligt menneske, jeg bor i mine arbejdsbukser, derfor er det naturligt for mig, at min dankort ligger deri. Men det gjorde det ikke! Åh ak og ve!
Findes der virkelig spøgelser i vores hus? Har jeg forlagt mig det et andet sted? Ligger det måske under det gulvtæppe jeg lagde i fredags? Find selv på flere spørgsmål.
Mysteriumet er stadig uløst, men jeg har seks cigaretter til resten af dagen.
Jeg tror det eneste der er at gøre, er at håbe på jeg ikke kvæler en af kattene i min cigaretdesperation. Måske skulle jeg også bare holde op?

God dag til jer alle.

lørdag den 18. december 2010

Mit første indlæg!

Hej allesammen!
Her kommer så mit første indlæg på min første blog. Spændende...
Hele meningen med bloggen er egentlig bare at snakke/skrive om mit arbejde, de ting jeg oplever derigennem og udveksle gør-det-selv erfaringer med andre. Måske også for at give andre et indblik i min hverdag, om de håb og forventninger man har som tyveårig lærling. 
Jeg vil ævle lidt om de ting jeg hader (deriblandt elektrikkere og deres f*c*i*g ledningsstumper, pedeller som tror de er noget, og hvor super nederen det er at sidde og fiske en hel dag uden at fange noget)
Jeg tænkte at det kunne være sjovt for andre at læse at kvinder også godt kan være mænd, og hvilken identitets-krise det medfører (: 

Det her bliver skægt - god jul til jer alle!