Hej allesammen!

Nu følte jeg lysten komme snigende, og jeg var nødt til at skrive hvad jeg har oplevet! 
Som jeg har nøvnt før, er min arm gået i stykker igen. Og det i sig selv er jo selvfølgelig skide irriterende, men det værste er godt nok lægerne/sygehusvæsnet. Undskyld mit sprog, men hvad f.... sker der? Jeg har været til læge 3 gange i denne uge, har fået 3 forskellige svar, har fået taget nogle billeder af hånden, som jeg så må vente 2 uger på at få svar på! Og indtil da kan jeg ikke gøre andet end at pille næse, nårh nej - det kan jeg jo ikke engang! Jeg kan ikke sige noget til min arbejdsplads, for jeg ved ikke hvad der er galt! Jeg kan ikke fortælle dem hvornår jeg kommer igen, jeg kan ikke sige en skid! De er skide træt af det, og det er jeg også.

Jeg har prøvet at være bestemt, prøvet at være hidsig, prøvet at være flink. Jeg har sågar siddet og stortudet overfor en eller anden skodlæge, som ville sende mig hjem med panodiler. Ingen af dem har kigget på hånden, de har bare draget konklussioner udfra hvad DE tror der er galt. Jeg har så mange smerter, ikke kun når jeg bevæger hånden, men f.... hele tiden! Jeg bliver sindssyg! Det er ligesom om det giver stød op i hele armen hver 2. sekund, mine fingre er føelsesløse og helt kolde. Jeg tror ærlig talt jeg vil vove at påstå, at jeg aldrig har haft så mange smerter før. 

Og hvad kan jeg så gøre. Jo det skal jeg sige jer - jeg kan sidde på min røv og glo ud i luften de næste to uger, mens jeg venter på at de f... hovedet får taget sig sammen og finder ud af hvad der er galt. 

Jeg fatter ikke hvad mine SKAT penge går til. Jeg har arbejdet hele mit liv, betalt alt jeg skulle. Jeg overrender ikke lægehuset/skadestuen. Når jeg går til læge, så er det sgu fordi den er helt gal, og fordi jeg ikke kan klare det selv. Jeg synes ikke selv jeg skal finde mig i den her behandling, og det skal andre bestemt heller ikke! Vi må sgu gøre noget ved det her. 

Jeg kan simpelthen ikke holde det ud mere. Har overvejet muligheden for at save armen af, og så håbe at de for f.... vil gøre noget ved den så. Men det er nok heller ikke en mulighed. Min arm betyder alt for mig, den er sgu mange penge værd. Lad os håbe at jeg får svar på hvad der skal ske om to uger, og indtil det må jeg jo bare æde noget dope og prise mig lykkelig, at jeg kan få et par timer uden smerter om dagen.

Men men men men.... Nu skal det hele jo heller ikke gå op i smerter. Heldigvis har jeg en fantastisk dejlig kæreste, som virkelig er der for mig og hjælper mig med ALT. Uden ham var jeg da helt lost. Hele svigermekanikken kommer også til kaffe på lørdag, og det er faktisk noget af det eneste jeg ser frem til lige pt. 

Nu tror jeg at jeg vil trække mig tilbage og lave en liste over alle de ting jeg skal have fixet herhjemme, når armen bliver rask igen. Det er da også en slags trøst. (:

God dag til jer alle.