^^ Love! Det handler dette indslag om. Jeg ELSKER nemlig at fiske! Elsker, elsker, elsker! Der findes intet bedre, end at stå i naturen og bare spendere tiden med en stang i hånden. Og når der så er bid - det ''kick'' det giver. Blodet pumper rundt og man bliver helt ekstatisk! Iiiih åhhh...
For et par dage siden, var Lars (økonomen) og jeg ude og flotte os. Vi har nemlig købt brandnye fiskestænger og de er bare fine! Og alt for gode. Man skal lige kaste dem til, som lars siger. Vi har også fået købt fiske-kort, så nu må vi fiske hvorsomhelst og nårsomhelst. Jubi juhu. Og min arm er helt med på den (efter ret så mange smertestillende piller).
Jeg er faktisk så heldig at have min fantastiske ''svigerfar'', som ved ALT om fisk. Han er rigtig god til at rådgive, og ved hvor alle fiskene ''gemmer'' sig. Nogle gange kan det bare være lidt svært, når Lars siger jeg skal spinne hurtigere, og Lars' far siger jeg skal spinne langsommere. Jeg vælger at lytte til Lars' far. Han er ældst, og dermed klogest (:
Til gængeld er min fantastiske ''svigermor'' mega god til at strikke, så også der kan jeg få hjælp og rådgivning, når jeg sidder fast. Ih hvor er det fedt at det lige præcis er dem, som er min svigerfamilie. Man kunne ikke ønske sig noget bedre!
Men - tilbage til fiskene. Vi startede jo ud i Put and takes, og det var ikke særlig smart. I put and takes hopper fiskene jo bare op på bredden uden kamp. Og man vinder hver gang. Sådan er det langt fra i det virkelige liv. Vi har faktisk overhovedet ikke fanget noget de sidste par gange, og så må man gå skuffet hjem. Nu fanger jeg jo mest træer, men det er også fordi jeg slet ikke kender mine nye stang endnu. Ja okay... Jeg er ret dårlig... Så er det sagt... Jeg er faktisk mega dårlig til at fiske... Men jeg elsker at fiske, så jeg har ikke tænkt mig at give op. På et tidspunkt bliver jeg vel god, hvis jeg bare bliver ved. Forhåbentlig.... (:
Når man så kommer hjem, har kattene altid fundet på noget sjovt. De skal da i hvert fald ikke kede sig herhjemme. For det meste går det ud over mine garnnøgler, som de synes er mægtig sjove at lege med. Sidst lagde der garn i hele hytten, og det var ikke svært at finde den skyldige.
Men hva faen. De hygger sig jo med det, og den strømpe jeg var i gang med at strikke, var sikkert alligevel noget juks. Jeg kunne jo bare ha' lagt det væk. (: Det er meget værre når de går i gang med puslespillet.
Hav en god onsdag! Og husk Mors-dag på søndag!
(Hmm... Kan man egentlig opkræve mors-dags gave, når man er kattemor?)
Ti hi Susan.
SvarSletAltså der er ikke ret mange timer siden at jeg hørte i min øresnegl at du kunne blive MEGET hidsig når du ikke fangede noget. Så jeg håber du fanger en hel masse fisk i aften.
Tak for de rosende år - du er sød. Vi kunne heller ikke ønske os en bedre svigerdatter...
Knus Hanne
Jeg er træt og kan ikke skrive rent..
SvarSletår = ord
Godnat