Hej alle!
Gulv igen! Ja ærlig talt er det, det eneste jeg har at snakke om, bortset fra hækken, som jeg har klippet halvt færdigt. Meeeen.. Der er så også noget at snakke om. For jeg har været helt vild i dag. Hvis der findes en gulv-gud, så har han/hun været med mig i dag. I går skrev jeg om mit gulv-projekt på sygehuset, som jeg skulle svejse i dag. Og det skal lige siges, at jeg er første-års lærling, og INGEN første-års lærlinge får lov til at svejse. Men i og med at jeg interesserer mig så meget for det, har jeg selvfølgelig øvet mig derhjemme, og er blevet rimelig god til det. Billeder... I skal da have billeder!
Ih jeg er glad. Det hele gik så godt. Over alt forventning. Kender i det, når i er usikker på noget, men gør det alligevel, fordi i så gerne vil det? Og fordi i vil vise verdenen at i sagtens kan? Ja jeg kender det i hvert fald.
Til jer, som kender håndværkere (og håndværker typer) ved i også, at man aldrig får ros. Man får højest at vide, at det er godt nok. Det er fint. Men i dag (!!!!!) fik jeg rent faktisk ros. Og for hunne hvor føles det dejligt.
Det er sådan med en svejsning, at hvis det går galt, skal ALT belægning skiftes. Derfor er det så uhyre vigtigt, at det bare bliver gjort ordentligt. Det er også det, som skal gøre hele belægningen vandtæt (mere eller mindre, det skal jo holde til at blive vasket). Ih SKRIG! JEG ER GLAD!
Jeg havde dog mine komplikationer. Nu da jeg har vist, at jeg kan arbejde alene, har jeg aldrig tid til at slappe af. Og der har været diskussioner. Jeg er ikke dum. Jeg ved hvad jeg laver. Og nogen svende har svært ved at acceptere at jeg godt selv kan arbejde. Jeg kan sagtens forstå dem. Jeg virker arrogant udadtil og spørger måske om lidt for meget en gang imellem. Men jeg laver ingen fejl. Og jeg arbejder godt. Åh hvor er en håndværker-verden kompliceret til tider. Og at jeg er en pige, hjælper bestemt ikke.
Mit største problem er, at svendene tror, der bliver gjort forskel på os i firmaet. Fordi jeg har 'patter' som de siger, så får jeg tilbudt meget mere end de gør. Jeg holder meget stærkt på, at der ikke er forskel på nogen, og at jeg kan præcis det samme som drengene. Jeg er bare glad og smilende, når jeg er på arbejde, og det kommer man altså langt med. Jeg elsker mit arbejde, mine kollegaer og mine pladser! Jeg tror bare sådan noget tager tid. De skal vel bare lære mig at kende, og finde ud af, at jeg ikke er så slem endda? Jo vi giver dem noget tid....
Hold da op en omgang ævl. Lars er ikke hjemme, så jeg havde vel bare brug for at komme ud med det.
Hav en dejlig dag, og en god weekend, når i kommer dertil.
Kram og smil herfra!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar