Ikke mere brok!

Som overskriften lyder; ikke mere brok. Jeg er bare lige nødt til at forklare mig.

Jeg er blevet sygmeldt igen, og den her gang er det rigtig skidt. Jeg har egentlig altid haft nogle dårlige ''perioder'' (specielt når det er koldt udenfor) hvor min krop bare ikke vil som jeg vil. Men samtidig med det, er jeg så fandens stædig, og min krop skal ikke have lov til at bestemme over mit liv.

Den her gang er det så så skidt, at jeg overvejer om min uddannelse (som gulvlægger - hvilket er verdens mest fantastiske arbejde) skal opgives. Det er selvfølgelig ikke noget jeg har lyst til, men jeg har svært ved at se en anden udvej. Det er anden gang inden for et år, jeg er langtidsygmeldt fordi kroppen driller.

Lige nu står vi midt i en mega flytning, en stor omgang byggerod som helst skulle være færdig i går og en fødselsdag der har lange udsigter. ÅRH STRESS! Jeg vil så meget, og det er skidesvært at sige nej. Heldigvis har jeg Lars, som simpelthen er så fantastisk. Hold k.... hvor han klarer det flot. Jeg bliver helt flov, når jeg tænker på hvor meget han gør. Fuldtids skolegang med lektier over begge ører, fuldtids sælger i silvan med stress symtomer rygende ud af begge ører, fuldtids kattefar og kæreste til en syg pige, som næsten ikke kan overskue at stå ud af sengen. Fuldtids håndværker i den nye lejlighed, og deltids kok. For hel..... hvor er han bare skidesej!

Jeg lover, lover, lover - LOVER - at ligeså snart jeg har det bedre (og vi finder ud af hvad fa...... der er galt med mig) bliver der holdt fødselsdag, indflytterfest og MEGET mere tid med familie og venner. Ih hvor er det bare skideirriterende at det her kommer nu.

Jeg krydser alt hvad der krydses kan, og håber på forståelse og bedre tider. (og en MEGET stor medalje til Lars)

Og nu - IKKE MERE BROK HERFRA! (: (: (: