?????

Jeg har tænkt i dag... (det er ikke en overdrivelse, jeg har faktisk tænkt)
Mon jeg er kæreste-kedelig? Hvis man spørger mange af mine gamle venner og venninder, er jeg garenteret.. Men er det virkelig så galt? Sandt at sige, jeg ser ikke rigtig nogle af dem mere. Jeg ved også godt, at det ikke er så godt. Men måske er jeg bare vokset fra dem? Når man bliver ældre ændrer prioteterne sig jo. Jeg har fundet verdens dejligste mand, og jeg er ikke et skund i tvivl om, at det er ham jeg vil være sammen med resten af mine dage. Sådan er det bare. Bom basta. Jeg elsker ham utrolig højt og hans familie er mindst ligeså dejlig! Selv hans venner holder jeg utrolig meget af.

Hvorfor bliver man så stemplet som kæreste-kedelig? Min sygdom har, sandt og sige, forandret mig utolig meget, og måske har jeg ikke haft ligeså meget tid og lyst til de gamle venner, som jeg gerne ville. Det vildeste det faktisk er blevet til i løbet af det sidste år, er en enkelt cafetur eller en samtale på facebook. Det lyder tamt at sige, men jeg vil faktisk hellere bruge alt min tid sammen med lars. Det er bare så befrigende at tage på fisketur med ham. Ja alting er faktisk bare meget sjovere når han er med.

Måske er jeg bare blevet ældre. Jeg vil hellere ligge på sofaen sammen med Lars en lørdag aften, end at tage i byen og té mig tosset. Hmmm... Måske er det alligevel ikke så slemt at være kæreste-kedelig når det er med ham.

Når det så er sagt, er jeg kommet til at gå i gang med et nyt projekt. Til jer, som følger med, og har fulgt med i nogen tid, er jeg i gang med kontoret. Det skal laves på samme måde som soveværelset, så tapetet bliver heftigt kradset ned i disse tider. Jeg kan ikke holde til at lave så meget om dagen, men det er mægtigt sjovt så længe det varer. Nu glæder jeg mig bare til at blive opereret og til at komme helt over den her dumme arm.

I mellemtiden vil jeg nyde mit liv, og nyde at det er præcis ligesådan som jeg gerne vil have det skal være. Hvor er jeg bare verdens heldigste pige!

Ha' en fantastisk påske!