En kvinde i en mandeverden, eller omvendt?

onsdag den 13. april 2011

Hæhæhæ!

Hej allesammen!

I dag er det onsdag, og jeg tænkte jeg vi skulle underholdes med en ny hjemmeside jeg har fundet!
Den indeholder de sjoveste jokes og husholdnings tricks jeg længe har set. Her kommer lige nogle uddrag;

Katten og hundens opfattelse af at bo hos en familie:

Hundens dagbog
==============

08:00 - Waow! Morgenmad! Det er det bedste, jeg ved!
09:30 - Jaeh! En tur i bilen! Det er det bedste, jeg ved!
09:40 - Hurra! En tur i skoven! Det er det bedste, jeg ved!
10:30 - Jeg bliver børstet og plejet. Det er det bedste, jeg ved!
12:00 - Hundekiks! Uhmmmm ... Det er det bedste, jeg ved!
13:00 - Har leget ude i gården. Det er det bedste, jeg ved!
15:00 - Basker vildt med halen. Det er det bedste, jeg ved!
17:00 - Aftensmad og rester. Det er det bedste, jeg ved!
19:00 - Jeg spillede bold med ungerne. Det er det bedste, jeg ved!
20:00 - Har set noget fjernsyn med far og mor. Det er det bedste, jeg ved!
23:00 - Snorker i min varme kurv. Det er det bedste, jeg ved!


Kattens dagbog
=============

Dette er dag 983 af mit fangenskab.

Mine vogtere fortsætter med at mobbe mig med bizarre små klingende
ting og sager.

De spiser frisk kød, imens jeg og de andre indsatte er på tørfoder.
Jeg viste dem dog klart min hån for den latterlige ration, men jeg er nødt til
at spise lidt, så jeg kan forblive i live.

Det eneste som holder mig i live, er min drøm om flugt.

I et forsøg på at vække deres afsky har jeg igen kastet op på persertæppet.
Og i dag har jeg halshugget en mus og smidt dens hovedløse lig for deres fødder.

Jeg havde håbet på, at dette ville have vakt frygt i deres hjerte, siden det viser dem,
hvad jeg er i stand til at gøre. De nøjedes med at kommentere det med, hvor
"god en lille jæger" jeg var. Skiderikker!

I dag lykkedes det mig næsten at slå en af mine bødler ihjel ved at sno mig om hans
ben, imens han gik. Jeg må prøve igen i morgen, men fra toppen af trappen.

Jeg er overbevist om, at andre indsatte er angivere og psykiatriske tilfælde.

Hunden har specielle privilegier: Han bliver jævnligt sluppet løs og ser ud til at være
mere end villig til at vende tilbage. Han er tydeligvis en sinke.

Fuglen er garanteret angiver: Jeg har observeret, hvordan han jævnligt snakker
med vagterne. Jeg er sikker på, at han rapporterer hver af mine bevægelser.

Mine vagter har arrangeret beskyttelse for ham: Han er i en celle i højden,
umuligt for mig at nå. Så han er godt beskyttet ... For øjeblikket!

---------------------------------------------------------------

Kan man andet end at grine af den?


- Kan du forestille dig noget værre end en giraf med halsbetændelse? sukkede dyrepasseren til sin kollega.

- Ja, et tusindben med fodvorter.


- Hvorfor står hanen så tidligt op, far?

- Velsagtens for at få et ord indført, inden hønsene begynder at kagle...

Kunden: 400 kr. for en laks... det var dog en vanvittig pris!

Fiskehandleren: Jo men tænk på, at den er fløjet hertil hele vejen fra Canada!

Kunden: Du har ikke nogen, der er svømmet herover selv?


Hansen kommer slæbende med et strudseæg ind i hønsehuset:

- Ja, mine damer. Det er ikke for at beklage mig, men blot for at vise, hvor dygtige andre er!

En dame kom ind i en dyrehandel for at købe en vandskål til sin hund.

- Skal det være en, hvor der står HUND på?

- Det er lige meget. Min mand drikker ikke vand, og hunden kan ikke læse!


En stor bjørn brøler: Jeg er så stor, at alle frygter mig.

Løven siger: Jeg kan brøle så højt, at alle bliver bange.

- Åh, det er ingenting, siger den lille haltende kylling. - Når jeg hoster, går alle i panik.

---------------------------------------------------------------

Det var alt fra mig i dag. Hav en god dag (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar