I dag har jeg faktisk gode nyheder. Eller en slags gode nyheder. De har nemlig fundet ud af hvad der er galt med min arm. Og det er jo så fantastisk dejligt, at de endelig har fundet ud af noget. (det tog dem heller ikke mindre end et halvt år). MEN! Når det så er sagt, så er det faktisk ikke engang sikkert de har fundet ud af noget endnu. Forvirrende... Ja?
Altså jeg udviser rigtig mange af de symptomer, som passer på en speciel sygdom, som har et eller andet fint latinsk navn, jeg ikke kan huske. Men det skulle være en sygdom de kan kurere, eller det håber de på. Det er en sygdom man ikke helt ved hvorfor kommer, eller hvordan man helt slipper af med igen. Jeg kan blive medicineret eller få sprøjtet et eller andet ind i armen, og så håber vi på at det virker. Årh hvorfor kan jeg ikke huske navnet!? Relax et eller andet tror jeg det hed... Men... Eh... Ku være jeg skulle ta' og lære latinsk.
MEN!!! Når det så også er sagt, er de ikke helt sikker på at det er det jeg har. For det er en meget sjælden sygdom, og mine læger ved ikke ret meget om den. Bom bom bom... Her er jeg så heldigvis så heldig, at på torsdag, skal jeg til en som HAR for stand på det, som kan sige mig hva silvan vi kan gøre ved det, og om det overhovedet er det jeg har. Jeg håber lidt at det er det jeg feljer, for så burde jeg kunne komme på arbejde igen snart. Men igen... Torsdag (x'er fingre)
NÅR DET SÅ ER SAGT - har jeg det faktisk lidt bedre. Det er ligesom om der er kommet mere ro på. Jeg ved godt at det ikke er sikkert at jeg fejler det, men sandsynligheden er der, og symptomerne passer som sild i en tønde. Og det er faktisk rart at der endelig sker noget. Noget som jeg kan bruge til noget. Jeg er løbet tør for smertestillende medicin, og lægerne vil ikke give mig noget, før de ved om jeg kan tåle det. Det ved de der har forstand på det heldigvis. Så en lille uges tid mere - så skulle jeg meget gerne være smertefri (forhåbentlig) og i behandling. Glæder mig til at fortælle min mester at der endelig sker noget.
NÅ - nok snak om sygdom. Vi har heldgivis også oplevet andet end det (:
Her kommer lige en billedserie af vores helt egen lille prinsesse Mourice (også kaldet MoMo)
Her er MoMo og Cherri (som aldrig rigtig har været helt vildt gode venner) der leger sammen! MoMo havde helt selv fanget sig en snor, som blev unduleret på bedste vis. Hun var meget stolt over at hun helt alene havde fanget sådan en farlig snor. Og Cherri ville også lege med.
Jeg skal lige beklage alle billederne af vores katte, men de er jo vores 'børn'. Vi holder utrolig meget af dem, og vil gerne vise verden hvor fine vores 'misser' er (: (: (:
Øverst ser vi en trold, som har bosat sig i huset her. I min familie har vi altid været helt tossede med trolde (det er nok fordi 90 % af familien kommer fra norge, trods det har jeg aldrig lært at forstå norsk). Så selvfølgelig skulle lille troldepus ind i huset, så kan han passe på os (:
Nederst ser vi mit sidste projekt. Jeg var blevet så ualmindelig træt af vores vinduskarme og den ellers så fine 70'er stil de havde, så de blev klasket til med hvid klæbefolie. Det var lidt tricky at skære til, men med en god portion tålmodighed og venstre hånds kunnen, lod det sig gøre. Resultatet taler for sig selv.
OG sidst men ikke mindst! Nye tøfler. Beklager det dårlige billede, havde ikke lige tålmodighed til at vente til det blev lyst. De er helt vildt behagelige at have på, og kattene synes de er sjove at jæge. Det er ikke helt ufarligt at gå i dem, medmindre misserne sover. (:
De er faktisk bare strikket som sokker, men med noget specielt 'pels garn' min bedstemor havde foræret mig. Jeg tænker i kreative baner lige for tiden og bruger garnrester som aldrig før.
Det var vist alt jeg havde at fortælle. Nu vil jeg gå ud i haven og nyde en kop kaffe i det dejlige vejr.
Hav en rigtig god weekend!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar